Tilbage

                 

 

                          Tilbage til forsiden                                                                                         beleza.dk © 2008   

 

 

 

FRA HUNDENS ORDBOG

 

 

SNUSE/SNIFFE: En social gestus man bruger, når man møder andre hunde. Placer din næse så tæt som muligt på den anden hunds bagdel og tag en dyb indånding. Gentag dette indtil dit menneske får dig til at holde op.

 

BAD: Dette er når mennesker sjasker gulvet, væggene og sig selv til. Du kan hjælpe til ved at ryste dig hele tiden.

 

CYKLER: Tohjulede træningsapparater, der blev opfundet så hunde kan holde sig i form. For at få maksimal udbytte af træningen, skal du gemme dig bag en busk. Når cyklen så kommer forbi, skal du gø højt og begynde at jagte den. Bliv ved med at løbe efter den indtil mennesket på cyklen vælter.

 

HUNDESENG: Enhver blød, tør overflade, såsom en seng eller ny støvsuget sofa.

 

HUNDESNOR: En snor der går fra din hals til dit menneske og gør det muligt at trække ham/hende hvorhen du vil.

 

HØRENEDSÆTTELSE: Dette lider mange hunde af når deres menneske kalder på dem og de ikke gider at komme. Symptomerne kan f.eks. være at stirre blankt på mennesket, for derefter at løbe i den stik modsatte retning og lægge sig ned.

 

KÆRLIGHED: Er en følelse af intens hengivenhed, givet frit og uden undtagelse. Den bedste måde du kan gengælde kærligheden på er ved at logre med halen. Hvis du er heldig vil et menneske gengælde kærligheden.

 

PAPIRKURV: Et stykke hundelegetøj, fyldt med papir, kuverter og gammelt slikpapir. Når du keder dig, så vælt den og spred papirerne ud i hele huset, indtil dit menneske kommer.

 

SAVL: Det er det du gør, når dit menneske har mad og du ikke har. For at gøre det korrekt, gælder det om at sidde så tæt op ad personen som muligt og kigge sørgeligt på ham/hende mens du savler på gulvet.

 

SKRALDESPAND: En test dine mennesker laver for dig. Det gælder om at stå på bagben og forsøge at vælte den. Hvis det lykkedes bliver du belønnet, med gammelt margarine papir, kødrester og muggent brød, som du kan spise.

 

SOFAER: Er for hunde hvad servietter er for mennesker. Efter at have spist er det naturligt at løbe op og ned af fronten på sofaen for at tørre mulen.

 

SPRINGE OP: Enhver god hunds reaktion på kommandoen 'sit', specielt hvis dit menneske lige har gjort sig klar til en aften i byen.

 

TORDEN: Dette er et signal på at verden er ved at gå under. Mennesker forholder sig utrolig roligt under disse omstændigheder, så det er nødvendigt at advare dem ved at tumle ukontrolleret rundt, rulle med øjnene og forfølge dem rundt i stuen.

 

 

Til toppen